




Henrik Pedersen og Sheffield Wednesday skal i League One.
Det står klart efter søndagens rivalopgør ude mod Sheffield United.
Her kunne hjemmeholdet Sheffield United med en sejr sende gæsterne ud af Championship. Sådan skulle det gå.
Pedersen kunne fra sidelinjen se sit mandskab få en skrækkelig start. Allerede efter ét minut og 12 sekunder havde Patrick Bamford bolden i nettet til 1-0 for Sheffield United.
Kort efter bankede Harrison Burrows hjemmeholdet på 2-0.
Få minutter inde i anden halvleg fik Sheffield Wednesday en hjælpende hånd, da Kalvin Phillips fik direkte rødt kort for en stempling på knæet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gæsterne udnyttede hurtigt overtallet og reducerede på en flot scoring fra Charlie McNeill, som sparkede bolden i det korte hjørne.
I tillægstiden fik Gabriel Otegbayo rødt for Sheffield Wednesday, og så endte kampen 2-1 til Sheffield United.
Resultatet betyder, at Sheffield Wednesday ikke længere kan overleve i Championship. Det er en historisk tidlig nedrykning i det engelske ligasystem.
Henrik Pedersens tropper har flere gange i løbet af sæsonen fået pointstraf på grund af dårlig økonomi. Som følge heraf er klubben på minus syv point efter 33 spillerunder.
Du finder stillingen i Championship her.
Sunday 22 February 2026.Sheffield Wednesday suffer the earliest ever relegation in English Football League history. pic.twitter.com/wJAsimxsP2
— Match of the Day (@BBCMOTD) February 22, 2026


Sheffield United
Sheffield Wednesday
Championship
































