2026-02-07 22:21:00

Krise i Leicester: Vi skyder os selv i foden

Andy King var langt fra tilfreds, da Leicester City tabte mod Birmingham. Det gjorde han klart i et interview med BBC efter opgøret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 31. runde

FT

BIR

2 - 1

LEI

3'
10
Ibrahim Osman
Mål
21'
11
Abdul Fatawu
Mål
32'
11
Bobby Reid
Rødt kort
67'
21
Jay Stansfield
Mål

I 2016 vandt Leicester City Premier League og kronede en helt utrolig sæson.

Ti år senere er duften af medaljer og succes langt væk.

I slutningen af januar blev Martí Cifuentes fyret med øjeblikkelig virkning som cheftræner.

Forleden blev Championship-klubben desuden fratrukket seks point, efter at man er blevet fundet skyldig i at have overtrådt EFL’s såkaldte regler for profit og bæredygtighed.

Leicester befinder sig i øjeblikket på 21. pladsen med 32 point – det samme pointantal som Blackburn, der ligger under nedrykningsstregen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Krise i Leicester: Vi skyder os selv i foden
Foto: Maja Smiejkowska/Reuters/Ritzau Scanpix

Krisen blev yderligere cementeret lørdag med et nederlag til Birmingham.

Efter kampen var træner­vikar Andy King utilfreds med klubbens nuværende formkurve.

– Vi er nødt til at stoppe med at gøre det unødigt svært for os selv tidligt i kampene. Det er nu to kampe i træk, hvor vi virkelig har gjort det svært for os selv. Vi gik ind til kampen med en god fornemmelse, vi havde en klar gameplan, alt var på plads – og så giver vi os selv et bjerg at bestige. Det gjorde vi to gange i dag, siger han ifølge BBC.

– Jeg synes, reaktionen efter at være kommet bagud meget tidligt var rigtig god. Vi arbejdede os ind i kampen, fik reduceret, og så tænker man: ‘Okay, nu kører det. Det her er en chance for at vise os selv.’ Men så skyder vi os selv i foden igen, så ja – jeg er skuffet.

Leicester skal forsøge at vende skuden i næste opgør mod Southampton.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 31. runde

FT

BIR

2 - 1

LEI

3'
10
Ibrahim Osman
Mål
21'
11
Abdul Fatawu
Mål
32'
11
Bobby Reid
Rødt kort
67'
21
Jay Stansfield
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce