Jesper Sørensen blev i januar ansat som ny cheftræner for Vancouver Whitecaps.
Natten til fredag fik han sin første officielle kamp i spidsen for mandskabet.
Opgaven var en udekamp mod Saprissa fra Costa Rica i CONCACAF Champions Cup. Det endte med et sent nederlag.
Vancouver kom ellers planmæssigt foran, men efter pausen vendte hjemmeholdet kampen på hovedet.
Den afgørende scoring blev sat ind efter 95 minutter, da Ariel Rodriguez scorede på en løs bold i det lille felt. Dermed vandt Saprissa 2-1.
De to mandskaber spiller returkamp i Vancouver 28. februar.
Den samlede vinder går videre til ottendedelsfinalen.

Deportivo Saprissa
CONCACAF Champions League
Vancouver Whitecaps FC

































