


Jesper Sørensen debuterede natten til fredag som cheftræner for Vancouver Whitecaps.
Ude mod Saprissa endte det med et 1-2-nederlag efter en afgørende scoring dybt inde i tillægstiden.
Netop det sene mål gjorde ondt på Jesper Sørensen, da han efterfølgende satte ord på sin debut:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Desværre er det den værste måde at tabe en kamp på, når man taber i sidste minut, udtalte Sørensen ifølge Times Colonist og fortsatte:
- Jeg synes, det er en smule skuffende for os alle. Men alle spillere gav alt, og de viste, at de har et virkelig stort engagement og et stærkt hjerte, udtalte Jesper Sørensen.
Vancouver Whitecaps og Saprissa spiller returkamp 28. februar. Den samlede vinder er videre til ottendedelsfinalen i CONCACAF Champions Cup.

Deportivo Saprissa
CONCACAF Champions League
Vancouver Whitecaps FC

































