- Det gav mig en underlig følelse i maven. Det fik mig bare til at indse, hvor tæt jeg var på at dø. Jeg havde set billederne, men det var ti gange værre i virkeligheden. Bilen var et totalt vrag. Det var svært for mig.
Sådan sagde Michail Antonio til BBC i marts, hvor han åbnede op om den ulykke, han var involveret i tilbage i december.
En ulykke hvor han blandt andet smadrede sit ene ben fuldstændig og efterfølgende måtte tilbringe uger på hospitalet.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme interview forsikrede angriberen, at han ville vende tilbage til fodboldbanen, og det skete natten til tirsdag for Jamaica.
I en kamp mod Guatemala kom han ind i de sidste fem minutter i forsøget på at sætte en udligning ind.
Det lykkedes ikke for Antonio og Jamaica tabte med 0-1 ved Gold Cup, men en stor milepæl var det at vende tilbage i kamp.

West Ham
CONCACAF Gold Cup
Jamaica
































