Demarai Gray skal med til en slutrunde.
Selv om Everton-kantspilleren står noteret for 26 U21-landsholdskampe for England, er han blevet udtaget til Jamaicas landshold.
Det står klart, efter at han er udtaget til truppen til Gold Cup, der svarer til EM for landshold fra Nordamerika, Mellemamerika og Carribien.
Demarai Gray har også tidligere været udtaget til Englands A-landshold, men han har ikke været låst fast, da Gareth Southgate aldrig skiftede ham ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

Everton-kanten bliver ikke den eneste Premier League-spiller, der skal med Jamaicas landshold.
West Hams Michail Antonio, Aston Villas Leon Bailey, Brentfords Ethan Pinnock og Fulhams Bobby Reid er nemlig også udtaget til truppen.
Jamaica starter Gold Cup den 25. juni mod USA, hvorefter holdet skal møde Trinidad og Tobago.
26-årige Gray har lavet 12 mål og seks assists i 75 kampe for Everton.
Our 2023 Concacaf Gold Cup Squad has been named! 💪🏿.#ReggaeBoyz #GoldCup #ThisIsOurs #JFF_Football pic.twitter.com/6uSI0iMgHo
— Official J.F.F (@jff_football) June 19, 2023


Everton
CONCACAF Gold Cup
Jamaica




































