Natten til lørdag spillede Chile og Peru 0-0.
Det lyder jo ikke så bemærkelsesværdigt, men tager man et kig på dåbsattesten tilhørende manden mellem Chile-stængerne, begynder det at ligne noget.
Den tidligere FC Barcelona-målmand Claudio Bravo vogtede som vanligt buret for chilenerne, og det er han nu den ældste til at gøre i Copa Americas historie.
Med sine 41 år og 69 dage har ingen anden spiller været ændre end ham, når de er trådt ind til en kamp ved de sydamerikanske mesterskaber.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bravo snupper rekorden fra bolivianske Carlos Trucco, der i 1997 var 39 år og 322 dage, da han vogtede buret i finalen mod Brasilien.
Bravo var ikke den eneste rutinerede herre, der gik på banen til opgøret mellem Chile og Peru.
Den peruvianske kaptajn og alletiders topscorer Paolo Guerrero kom på banen i anden halvleg og blev med sine 40 år og 172 dage turneringens næstældste spiller nogensinde.


Copa America
Peru
Chile



































