



Fredag gæstede San Marino Kasakhstan i Danmarks gruppe H i EM-kvalifikationen, og det var en kamp man som dansker skulle holde særligt øje med.
Sanmarineserne kunne nemlig med en sejr eller en uafgjort sende Danmark til EM, da danskerne med en gruppekamp tilbage ville være tre point foran Kasakhstan og bedre i de indbyrdes opgør.
Men satte Danmark sin lid til San Marino, kunne de tro om igen.
Efter 19 minutter bragte værterne sig foran med 1-0, da Islam Chesnokov sparkede en halvlunken clearing fra gæsterne i nettet fra kanten af feltet.
Kasakhstan fortsatte dominansen, og efter 36 minutter var Abzal Beysebekov tæt på at fordoble føringen, da han kom først på et frisparksindlæg. Hovedstødet manglede dog præcision og gik tæt forbi mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

I første halvlegs overtid var Aleksandr Suev atter tæt på at score kasakherne, men ind kom bolden ikke, og hjemmeholdet kunne gå til pause med en 1-0-føring.
Efter 51 minutter kunne Kasakhstan endelig bringe sig i front med 2-0. Endnu en gang var det Islam Chesnokov, der noterede sig for scoringen.
Her modtog han en lang aflevering, tog bolden ned med brystet og lod den ramme jorden en enkelt gang, inden han med en tørt hug lige uden for feltet sendte kuglen i netmaskerne via stolpen.
I det 58. minut var det tæt på at gå galt igen for San Marino efter et hjørnespark, og det var kun en hurtig Elia Benedettini i målet, der holdt det måltørstige hjemmehold fra fadet.
Derfor var det også noget ud af det blå, at San Marino to minutter efter fik reduceret til 1-2. Målet kom efter et frispark, som blev sendt ind i feltet.
Her kom den kasakhiske målmand skævt ud i feltet, og efter lidt fumleri fik Simone Frandiosi hovedet bolden, og noget overraskende kunne den 22-årig indskifter score sit første landskampsmål.
I det 91. minut fik hjemmeholdet efter tilkæmpet sig et straffespark efter en VAR-gennemgang.
Det tog Astana-angriberen Abat Aymbetov sig af, og selvom Benedettini i San Marino-målet fik handskerne på, gik bolden ind til 3-1, som også blev kampens slutresultat.
Fredagens 3-1-sejr efterlader Kasakhstan på gruppens 3. plads lige i haserne på Danmark, hvor de kun er ét point efter danskerne, der dog fortsat mangler en kamp.
Med en sejr fredag mod Slovenien kan Danmark dog sikre sig en EM-billet.
Det kan der læses mere om gruppernes mulige scenarier her.

EM
San Marino
Kasakhstan































