


Større end fodbold.
Sådan kan man bedst beskrive Ukraines sejr over Island i EM-kvalifikationen tirsdag aften.
Med 2-1 sikrede den krigsplagede nation sig en plads til EM i Tyskland denne sommer, og det var større end bare resultatet på banen.
Den ukrainske landstræner Serhiy Rebrov satte følgende ord på under sit efterfølgende pressemøde:
- Det er uden tvivl en vigtig sejr for os, vores land og vores spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er personligt meget tilfreds med spillerne, for de her to kampe var meget nervøse og meget svære.
- Efter kampen blev vi enige om, at den her sejr var for vores fans, vores land, vores folk og vores soldater, som lige nu beskytter vores frihed.
- Jeg tror, alle kan forstå, hvorfor den her sejr er så vigtig for os.
Ukraine har været under russiske angreb i over to år siden invasionens begyndelse i februar 2022.

EM
Ukraine
Island































