Middlesbrough chokerede Chelsea.
Championship-mandskabet vandt 1-0 i tirsdagens Carabao Cup-semifinaler, og her fik Hayden Hackney en helterolle, da midtbanespilleren stod for opgørets eneste scoring.
Efterfølgende satte Hackney ord på sejren og returopgøret.
- Vi holdt os til planen. Vi prøvede at stå kompakt og være klar på omstillinger. Det var en fantastisk bold, der blev sendt ind til mig, og jeg kunne bare løbe ind i den.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, at vi gjorde det rigtig godt, men returopgøret bliver helt anderledes. Vi vil gøre vores bedste for at gå videre, siger Hackney til Sky Sports ifølge BBC.
Hackneys scoring i kampen kan ses i videoen øverst i artiklen.
Returopgøret spilles på Stamford Bridge den 23. januar, og her er Chelsea altså tvunget til at vinde for at gå videre.
Før kampen havde Chelsea ikke tabt mod et hold fra en lavere række i de hjemlige pokalturneringer siden 2015, hvor det blev til et nederlag mod Bradford.


Chelsea
Middlesbrough
Carabao Cup



































