




Nottingham Forest var flere gange rundt på gulvet i kampen mod FC Midtjylland.
Forest-klubben er vant til at møde stærk modstand i Premier League, men mod midtjyderne vaklede de i den grad også.
FC Midtjylland formåede at hente en flot 3-2-sejr over Forest i Europa League, og det skyldes blandt andet dødbolde.
Her viste midtjyderne klassen ved at bringe sig foran efter endnu en dødbold, og så spredte nervøsiteten sig hos Forrest.
Det afslører Philip Billing efter kampen til Bold og den øvrige presse i Nottingham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg må sige, at jeg har været overrasket over, hvor gode vi er på dødbolde. Jeg kunne også se på dem, at de blev nervøse, når de skulle forsvare.
- De gad det ikke. Jeg hørte også nogle af deres spillere sige, at de skulle stoppe med at lave frispark tæt på boksen og hjørnespark.
- Så man kunne godt mærke, at de ikke var glade for det, når vi fik dødboldene. Vi er rigtig gode til det, og vi skal fortsætte med det, siger Philip Billing.
Det er dog ikke kun farligheden på dødbolde, som Billing glæder sig over.
FCM's nye stjerne er stolt over den generelle præstation, da midtjyderne bød Nottingham Forest op til dans.
Og mere til.
- Det er fantastisk. Jeg synes, at vi spillede fantastisk som hold. Vi spillede vores eget spil. Vi respekterede dem, men vi fokuserede også på os selv.
- Hvis vi gav dem for meget respekt og ikke pressede dem, så ville vi gøre det nemt for dem. Og det gjorde vi slet ikke i dag.
- Vi matchede dem fysisk, og hver gang vi var omkring deres felt, så synes jeg også, at vi så farlige ud.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
FC Midtjylland
Nottingham Forest
Europa League





































