2022-10-26 19:26:12

Capellas vil gå efter sejren: Lazio er for gode

Albert Capellas fortæller, at når FC Midtjylland går på banen mod Lazio, så går de efter at vinde kampen. Lazio er for gode til at stille sig ned, siger han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 5. runde

FT

LAZ

2 - 1

FCM

FC Midtjylland står torsdag aften overfor Lazio på Stadio Olimpico. 

Første opgør blev en god oplevelse for midtjyderne, som endte med at vinde 5-1 hjemme på MCH Arena. 

Og FC Midtjylland vil igen gå efter at besejre Maurizio Sarris tropper. Det fortæller Albert Capellas på et pressemøde dagen før kampen. 

– Vi går ikke efter at spille uafgjort. Når du gør det, er chancen større for, at du taber. Vi kommer ikke med tanken om, at uafgjort er nok. Lazio er for gode til, at vi stiller os ned for at forsvare. Derfor vil vi forsøge at vinde kampen, og vi må se, hvad der sker derfra.

– Nogle gange tænker du, at i dag bliver svært, og så viser det sig, at dit hold har en fantastisk dag, mens modstanderen ikke er så frisk. Hvis jeg har lært noget i fodbold, er det, at du ikke skal spekulere for meget: Spil så godt som muligt og mød kampen på den bedst mulige måde.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Capellas vil gå efter sejren: Lazio er for gode
Foto: Pieter Stam De Jonge/EPA/Ritzau Scanpix

– Ingen havde forventet, at gruppen ville være så tæt. Lige nu kan alle hold gå videre, og det betyder, at der måske vil være overraskelser i slutningen af gruppen. Alt kan ske, og derfor bliver det en både intens og mental kamp, og jeg tror, at det hold, som er mest koncentreret, har størst chance for at få et resultat.

– Det bliver en god kamp. Jeg er en træner, som altid lægger mit fokus på den næste kamp, men lige i det her tilfælde er der selvfølgelig en ekstra spænding, fordi det er et så stort og vigtigt opgør, siger han på pressemødet før kampen. 

FC Midtjylland og Lazio er også i gruppe med Feyenoord og Sturm Graz, og alt er stadigvæk helt åbent i gruppen. 

Efter fire spillerunder har alle fire fem point. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 5. runde

FT

LAZ

2 - 1

FCM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce