





I sommeren 2024 skiftede Julius Emefile Sjælland ud med Jylland.
Den 18-årige offensivspiller kom til FC Midtjyllands U19-hold fra FC Københavns ungdomsakademi.
I januar har FCM-talentet fået smag på førsteholdsfodbold, da han har deltaget i træningslejren med Mike Tullbergs mandskab.
Selvom han endnu ikke har fået sin officielle debut for førsteholdet, tør Emefile allerede drømme stort.
– På sigt vil jeg gerne spille Champions League. Og så drømmer jeg også om at komme til en af de store ligaer, måske særligt Premier League. Det er nok den liga, jeg har fulgt mest, så det er der, mine drømme ligger, siger han til FC Midtjyllands hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Klubben har været et rigtig godt sted for mig. Setuppet passer virkelig godt, både med træning og faciliteter.
– Da de sagde, at FC Midtjylland er en familieklub, tænkte jeg, at det lød fedt. Men når man først er en del af det, kan man virkelig mærke det. Der er ikke nogen i klubben, jeg ikke kan snakke med.
Torsdag går turen til Norge, hvor Brann venter i Europa League. Her forsøger FCM at fortsætte den flotte europæiske form, hvor de ligger á point med Lyon i toppen af EL-ligafasen.

Planen er lagt: Bischoff fortsætter i rugeklub
Hattrick | Afsnit 62Der er stadig flere spørgsmål end svar i sagen om Clement Bischoff i Salzburg, hvor den danske kantspiller fortsat er helt ude i kulden.
Læs mere

FC Midtjylland
Brann
Europa League






























