Onsdag eftermiddag afgøres det danske landsholds skæbne ved VM.
Her venter et skæbnesvangert opgør i den sidste gruppekamp mod Australien, hvor Danmark er tvunget til sejr.
Anderledes ser det ud for Australierne, der med bare et enkelt point i kampen står med gode kort på hånden i forhold til at avancere fra gruppespillet.
Det australske landshold ønsker som udgangspunkt at fokusere på sig selv i sin forberedelse til kampen, men holdets kantspiller Mathew Leckie erkender, at der skal holdes et vågent øje med Danmarks nummer 10.
- Christian Eriksen er en fantastisk spiller, og han har haft en fantastisk karriere. Han er en leder på det danske hold. Jeg er sikker på, at spillerne på det danske landshold vil sige det samme.
- Vi har flere gange set, hvor farlig han kan være, men helt generelt har Danmark mange strenge at spille på over hele banen. Vi ved, at de arbejder hårdt, og det er det samme, vi skal gøre, lød det fra Leckie på tirsdagens pressemøde.
Skæbnekampen mellem Australien og Danmark fløjtes i gang klokken 16:00 dansk tid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


VM
Australien
Danmark




































