2026-07-04 05:33:23

Colombiansk triumf: Lynscoring sendte Ghana ud

En hårdtspillet sekstendelsfinale endte med Colombia som sejrherre over et tamt ghanesisk mandskab. Kampen endte 1-0, hvor Jhon Arias blev helten. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

COL

1 - 0

GHA

14'
10
Jhon Arias
Mål

Nummer 13 mod nummer 74 på FIFA’s rangliste.

Det var scenariet på Kansas Stadium, da favoritterne Colombia mødte Ghana i den sidste sekstendelsfinale.

Kampen vil næppe blive husket for mål og flot spil, men snarere for mange afbrydelser, intense nærdueller og hårde tacklinger.

Undtagelsen kom dog efter 13 minutter, hvor Colombias Jhon Arias scorede kampens eneste mål.

Dermed er sydamerikanerne klar til ottendedelsfinalen i Vancouver, hvor Schweiz venter.

Aggressiv halvleg

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Colombiansk triumf: Lynscoring sendte Ghana ud
Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix

Kampen fik en usædvanlig start, da udskiftningstavlen allerede havde været i brug to gange efter blot 13 minutter.

Først måtte Jhon Córdoba udgå med en skade efter otte minutter, mens Marvin Senaya kort efter også måtte lade sig udskifte med en skade.

Indskifteren Luis Suárez fik dog hurtigt en nøglerolle for Colombia.

Efter 14 minutter bragte Jhon Arias colombianerne foran, da han stod helt fri bagerst i feltet og sikkert sendte Suárez' indlæg i nettet.

Ghana havde svært ved at spille sig frem og kom først bedre med mod slutningen af første halvleg. 

Alligevel var det Colombia, der var tættest på endnu en scoring. Kort før pausen leverede Lawrence Ati-Zigi en stor redning på et hovedstød fra Johan Mojica.

Første halvleg var præget af intense dueller, og begge bænke røg flere gange i totterne på hinanden. 

Colombia gik til pause med en fortjent 1-0-føring efter en første halvleg, hvor de sad tungt på boldbesiddelsen og havde klart mest kontrol.

Bundsolid defensiv

Ghana var under massivt pres efter pausen, og Colombia gjorde livet svært for afrikanerne.

Jhon Arias sendte en flad tværaflevering gennem feltet efter en stor fejl af Thomas Partey, hvor Luis Díaz gled bolden i det tomme mål. 

Colombianeren var dog løbet en anelse for tidligt, og scoringen blev korrekt annulleret for offside.

Blot to minutter senere var Díaz igen tæt på at udbygge føringen, men denne gang leverede Lawrence Ati-Zigi en fremragende redning og holdt Ghana inde i opgøret.

Kampens forløb pegede i højere grad mod endnu et colombiansk mål end en ghanesisk udligning.

Ghana havde svært ved at bryde det kompakte forsvar ned, og Colombia kunne i stedet holde nullet og spille sig sikkert videre til ottendedelsfinalen.

Her venter Schweiz tirsdag aften klokken 22.00 dansk tid.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden

Hattrick | Afsnit 133

Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.

Læs mere
-7:38

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1/16-finale

FT

COL

1 - 0

GHA

14'
10
Jhon Arias
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce