Cristian Volpato blev udtaget til den australske VM-trup, men han valgte at takke nej.
Cristian Volpato er født i Australien, men han har italienske forældre, så han kan selv vælge, hvilket land han vil repræsentere.
På ungdomslandsholdene har Cristian Volpato repræsenteret Italien, og det virker nu til, at han endegyldigt har valgt at satse på Italien.
Australiens landstræner, Graham Arnold, fortæller nemlig, at han gav Volpato en plads i VM-truppen, men at han takkede nej.
- Jeg forsøgte at overtale Cristian helt indtil sent på aftenen i går aftes. Det er ikke min beslutning, men jeg har snakket med ham mange gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg fortalte ham i går, at han var blandt mine 26 udvalgte spillere til VM, og han fortalte, han lige ville tænke over det.
- Han vendte tilbage i går aftes, hvor han afviste tilbuddet om at spille for Australien til VM.
- Cristian føler, at han på dette tidspunkt af sin karriere ikke skal træffe så stor en beslutning, fortæller Graham Arnold til det australske medie Optus.
Cristian Volpato er kun 18 år gammel, og han har spillet to kampe for Roma i Serie A i denne sæson. Her har han scoret et enkelt mål og lavet en assist.


Roma
VM
Australien




































