Ruslan Malinovsky har den seneste tid været sat i forbindelse med et skifte til både Tottenham og Marseille, men mandag er der kommet afklaring på midtbanespillerens fremtid.
29-årige Malinovsky er nemlig blevet præsenteret i Marseille, hvor han kommer til fra Atalanta på en lejeaftale. Marseille oplyser, at aftalen indeholder en købsoption.
Ukraineren kommer til Ligue 1 med stor erfaring den bedste række i italiensk og belgisk fodbold, han er noteret for 143 kampe for Atalanta, mens han har spillet 135 kampe for Genk.
Malinovskys CV tæller desuden 51 landskampe for Ukraine.
Tilgangen af Ruslan Malinovsky bliver Marseilles første denne vinter. Klubben er i øjeblikket nummer tre i den franske Ligue 1.
Nedenfor kan du se præsentationen af nyindkøbet.
— Olympique de Marseille (@OM_Officiel) January 9, 2023

Marseille
Atalanta
Ligue 1



































