Jonathan Fischer tager et stort skridt i sin karriere.
Målmanden har nemlig foretaget et skifte fra FK Fredrikstad til FC Metz, der spiller i den bedste franske række, Ligue 1.
Det oplyser begge klubber på deres hjemmeside.
Her har den danske keeper skrevet under på en kontrakt for de næste fire år.
Han har været i Norge siden vinteren 2024, hvor han kom til Fredrikstad fra Hobro.
Efter imponerende 1,5 år i norsk fodbold, er han nu klar til at tage endnu et skridt op, når modstanderne nu hedder PSG og Marseille.
- Jeg er meget glad og ivrig efter at debutere for FC Metz. Jeg har set nogle videoer, og jeg er meget imponeret over stemningen fra Metz-fansene.
- Jeg vil gerne takke alle mennesker omkring mig. Min agent, kæreste, familie og alle trænerne jeg har arbejdet sammen med. Også et stort tak til FC Metz for deres tro på mig, siger Jonathan Fischer til klubbens hjemmeside
I Ligue 1-klubben kommer han til at bære nummer 1 på ryggen.

Metz
Fredrikstad
Ligue 1





























