Jakob Breum har fået en ganske god start på livet i franske Saint-Étienne.
I sin debut blev det både til et mål og en assist, og her til aften scorede han igen, da Saint-Étienne mødte Clermont Foot i Ligue 2.
Saint-Étienne gik til pause med stillingen 1-0 efter et mål lige inden pausefløjtet af Irvin Cardona.
I anden halvleg skulle de kun bruge ni minutter til at gøre det til 2-0 på mål af Thierno Ballo. Så var kampen tæt på lukket for Saint-Étienne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men Jakob Breum ville også være med. I et gennemspillet angreb, der endte ud i et skud, der var ved at gå ved siden af målet, fik Jakob Breum drejet bolden i kassen ved at stå inde foran målet.
Dermed byggede den danske offensivspiller bare videre på sin gode debut for Saint-Étienne, hvor Breum også var at finde på tavlen, både som assistmager og målscorer.
Clermont Foot fik i slutminutterne et reducerende mål, så stillingen blev 3-1 til Jakob Breum og Saint-Étienne.

Saint Etienne
Clermont Foot
Ligue 2
































