2024-04-30 07:13:44

Skandaløse scener: Athen-træner gik amok

Der opstod skandaløse scener i Grækenland, da AEK Athens manager, Matias Almeyda, gik amok og tog fat i halsen på en person efter slutfløjt i opgøret mod PAOK. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super League - 31. runde

FT

PAO

2 - 0

OLY

AEK Athens manager Matias Almeyda havde ikke jordens bedste søndag aften. 

Hans mandskab tabte 3-2 til PAOK i den græske liga, og det blev tilsyneladende for meget for den 50-årige cheftræner.

Efter slutfløjt var Almeyda nemlig ildrød af raseri, og det førte til et større kaos, der endte i en regulær skandale. 

Det skriver en række internationale medier, ligesom billeder fra stadion viser det. 

For i et kaos af et menneskehav kunne træneren ses skubbe sin egen spiller Sergio Araujo og en anden spiller, inden han forsøgte at komme længere ind i mængden for at konfrontere en eller flere individer. 

Det førte til, at flere politifolk trådte ind for at stoppe Almeyda, der dog ikke ligefrem faldt ned af den grund. 

For mens både politiet og flere andre fra hans stab forsøgte at få gribe fat i ham, rev Athen-træneren sig fri, inden han tog fat i halsen på en anden person, der viste sig at være en vagt. 

Hurtigt efter blev Matias Almeyda dog hevet ud af mængden. 

Efterfølgende fortalte han på et pressemøde, at han har sagt undskyld til vedkommende, inden han forklarede optrinnet. 

- Så I hvor mange folk, der var på banen? Hvis vi vil ændre situationen i græsk fodbold, kan der ikke være så mange folk. Der er ikke nogen til AEK-kampe. Hvem beskytter os på banen? 

- Jeg er ligeglad med, om det var PAOK-folk eller andre. Jeg synes bare, at folk skal være respektfulde.

Almeyda har ifølge græske medier fået tre spilledages karantæne som følge af raserianfaldet. 

PAOK's 3-2-sejr over AEK Athen betyder, at det for alvor er tæt i toppen af den græske liga. 

Nu er PAOK nemlig blot fire point efter rivalerne på førstepladsen med en kamp i hånden. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super League - 31. runde

FT

PAO

2 - 0

OLY

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce