Rasmus Højlund og Romelu Lukaku kan se frem til mere konkurrence i Napoli-angrebet.
Lørdag aften skriver de italienske mestre nemlig på sin hjemmeside, at man har hentet 22-årige Giovane på en permanent aftale.
Den brasilianske spydspids bliver købt i Verona, hvor han blot har været at finde siden i sommer.
Her nåede han at spille 23 kampe med tre scoringer og fire oplæg til følge.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge flere italienske medier betaler Napoli i omegnen af 20 millioner euro for angriberen, hvilket svarer til lige i underkanten af 150 millioner.
Inden sit skifte til støvlelandet tørnede Giovane ud for Corinthians, hvor det ligeledes blev til tre fuldtræffere.
Han har desuden optrådt for flere forskellige ungdomslandshold i det brasilianske.

SSC Napoli
Verona
Serie A


































