


Oscar Hiljemarks Pisa sikrede sig i foråret 2025 oprykning til Serie A.
Men knap et år senere står det klart, at de skal en tur ned i Serie B.
Klubben med Malthe Højholt og Henrik Meister i truppen tabte således med 1-2 hjemme mod Lecce fredag, og de kan derfor ikke længere nå op til netop Lecce, som indtager 17. pladsen.
Sidst Pisa rykkede fra Serie A til Serie B var i 1991.
Det tog dem derfor mere end 30 år at rykke op senest, da de med hjælp af et hav af danskere i 2024-25-sæsonen rykkede op via en andenplads i Serie B.
Klubben råder også over Alexander Lind, men han er udlejet til FC Nordsjælland.
Og det må siges, at hans fredag ikke just har været perfekt, da han i opgøret mod Brøndby IF fik direkte rødt kort.


Lecce
Pisa
Serie A






























