



Han er blevet 37 år, men Pedro ved stadig, hvor målet står.
Mandag aften var den spanske veteran således på pletten for Lazio, efter han efter en lille times spil blev skiftet ind mod Parma.
På det tidspunkt var hjemmeholdet bagud 0-2 efter to mål af svenske Jacob Ondrejka, men så slog Pedro til.
Med lidt over ti minutter tilbage af opgøret var den spanske offensivspiller hurtigt over en retur, og den udnyttede han til at sparke reduceringen i kassen.
Nu var der pludselig en tro på tingene hos Lazio igen, og fem minutter senere var han igen på pletten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Denne gang havde han sneget sig mod bagerste stolpe, inden han headede værterne på 2-2.
Det blev kampens sidste scoring, og dermed kunne Lazio glæde sig en smule over det ene point efter et opgør, hvor de sad på det meste af spillet, men alligevel var lige ved at gå banen uden point.
De vil dog ærgre sig over, at de med en sejr kunne have spillet sig helt op på samme pointtal som Juventus på fjerdepladsen.
Danske Gustav Isaksen spillede de første 70 minutter for Lazio, inden han blev skiftet ud, mens Oliver Provstgaard tilbragte hele opgøret på bænken.
Du kan se den aktuelle stilling i Serie A lige her.


Lazio
Parma
Serie A




































