Christian Kouame var på transfervinduets sidste dag tæt på at skifte til Hellas Verona på en lejeaftale fra Fiorentina.
Oprindeligt var angriberen tæt på et skifte til Cagliari, men den sardinske klub valgte at trække sig fra forhandlingerne kort før lukketid.
Det satte fart i samtalerne mellem Fiorentina og Verona, og handlen så ud til at være på plads. Kouame havde endda sat sin underskrift på aftalen, der ville sende ham til Verona resten af sæsonen.
Alligevel blev handlen ikke til noget. Ifølge Verona-direktør Italo Zanzi skyldtes det ikke Verona, men manglende dokumenter fra Fiorentina.
- Vi så en mulighed for at forstærke truppen, men skiftet blev ikke gennemført, uden at det var vores egen skyld.
- Vi gjorde alt på den rigtige måde, men der manglede nogle dokumenter på den anden side, tilføjede han på et pressemøde, sagde Zanzi på et pressemøde ifølge Football Italia.
Artiklen fortsætter efter billedet

Zanzis udtalelser fik Fiorentina til at reagere. Klubben udsendte et statement, hvor de redegjorde for forløbet og forklarede, hvorfor transferen ikke gik igennem.
- Efter et telefonopkald klokken 19.51, hvor Hellas Verona accepterede lånevilkårene med en forpligtelse til at købe, hvis visse betingelser blev opfyldt, sendte Verona deres dokumenter – men de matchede ikke, hvad der var aftalt.
- Fiorentina bad Verona om at opdatere papirarbejdet, men tiden var knap, og klubben lavede en mundtlig gentlemanaftale for at ændre købsklausulen senere.
- Klokken 19.59 sendte vi den underskrevne dokumentation. Herefter deponerede Hellas Verona hele mappen, som hverken var underskrevet af den sælgende klub, spilleren eller den købende klub.
- Det er derfor, Lega Serie A blev nødt til at annullere transferen, skrev Fiorentina.
Resultatet blev, at Christian Kouame fortsætter i Fiorentina i foråret. Angriberen er noteret for fire kampe i denne sæson.


Fiorentina
Verona
Serie A































