
Barcelona spillede sig til en 1-0-sejr over Real Madrid i de tidlige morgentimer søndag dansk tid på et mål af nyindkøbet Raphinha.
Den sejr behagede cheftræner Xavi Hernandez, som påpegede vigtigheden af at vinde disse El Clasico-opgør, selvom det er pre-season.
- Vi var det bedste hold. Hos Barcelona er der ingen venskabskampe. Vi vil altid vinde - særligt imod Real Madrid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kampen så også et indhop fra Pique, som i den forgangne sæson har døjet med skadesproblemer, men selvom den 35-årige Barca-stjerne gjorde glimrende figur, er der ingen garantier hos Blaugrana.
- Pique kommer til at starte fra bunden ligesom alle andre. Her er navnene ikke er vigtige, det handler om præstation.
Barcelona spiller yderligere tre testkampe, før deres La Liga-sæson går i gang mod Vallecano lørdag den 13. august.


Real Madrid
Barcelona
Træningskampe



































