

Bodø/Glimt skulle onsdag aften forsøge at rejse sig oven på weekendens pinlige 0-5-lussing til Viking.
Det endte dog med et noget skuffende 1-1-resultat mod Sarpsborg, hvilket betyder, at mandskabet nu kun har skrabet fire point sammen efter tre spillerunder.
Kjetil Knutsen vil så hurtigt som muligt have sine tropper tilbage på sporet - dog uden at være projektet utro.
- Det er, som om vi mister hovedet derude. Nu må vi have fødderne tilbage på jorden. Tingene kommer ikke af sig selv.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kræver tydelig ledelse at finde retningen igen. Vi har bygget en kultur op, og nu bliver vi testet på, hvad vi egentlig er lavet af. Det handler om loyalitet til identiteten og at yde det, der kræves - individuelt og som hold.
- Om det er Champions League, er jeg ligeglad med. Pointen er, at vi så hurtigt som muligt skal tilbage til det, vi gerne vil være, siger cheftræneren ifølge norske TV 2.
Bodø/Glimt skal forsøge at komme tilbage på sporet, når man på lørdag tager imod Aalesund hjemme på Aspmyra.

Bodø/Glimt
Sarpsborg 08
Norge Eliteserien






























