
Rapid Wien, der har Johannes Hoff Thorup som cheftræner, er klar til mesterskabsspillet i Østrig.
Det står klart, efter at holdet søndag slog storklubben Salzburg med 1-0 hjemme på Allianz Stadion.
Den franske angriber Janis Antiste scorede det sejrsgivende mål efter 38 minutters spil.
Antiste afsluttede resolut mod det fjerne hjørne, hvor bolden gik i mål efter at være blevet rettet af undervejs.
Artiklen fortsætter efter billedet

Særligt i anden halvleg pressede Salzburg hårdt på for en udligning. I overtiden lykkedes det indskiftede Karim Konate at pande bolden i mål, men scoringen blev underkendt af VAR på grund af offside.
Det forblev således ved 1-0 til slutfløjt, og det betyder, at Rapid Wien kravler med i mesterskabsspillet på en femteplads med 33 point efter 22 kampe.
Salzburg ligger på andenpladsen med 37 point efter samme antal kampe. Sturm Graz har et point mere og topper aktuelt tabellen.

Salzburg
Rapid Wien
Bundesliga

































