




Onsdag aften sluttede Aarhus Fremads pokaleventyr med et 1-4-nederlag til FC Nordsjælland.
Med nederlaget tabte klubben fra 2. division samlet 1-7, dermed bookede FCN billet til semifinalen.
Sebastian Buch stod for Aarhus Fremads enlige mål, da han onsdag aften tordnede bolden i kassen på et langskud.
Han var både stolt og skuffet, da han gav interview til DR efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er selvfølgelig en blandet følelse. Jeg er glad for mit mål, og jeg synes egentlig, vi fik budt dem godt op til dans.
- Vi skabte gode chancer, pressede højt og var gode i omgangen med bolden, så det er selvfølgelig super ærgerligt at være ude. Vi vidste, det ville blive svært, men hvis man spørger resten af holdet, så vil vi overordnet være tilfredse med at være kommet hertil.
- Aarhus Fremad er kendt for gerne at spille med bolden, og det synes jeg, vi fik vist prøver på i de her to kampe, selvom vi mødte et af Danmarks bedste hold, udtalte Buch til DR.
Aarhus Fremad kan se tilbage på et pokaleventyr med sejre over klubber som Varde, Brøndby og Fremad Amager.

FC Nordsjælland
Aarhus Fremad
Oddset Pokalen




































