2025-12-13 18:45:00

Anyembe så rødt: Jeg synes, den er tynd

Daniel Anyembe kom i fokus i lørdagens pokalkamp mellem Vejle og Viborg, hvor forsvarsspilleren blev udvist efter en duel mod Anders K. Jacobsen. Hovedpersonen selv er dog ikke enig i dommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

VB

1 - 0

VFF

75'
00
Christian Gammelgaard
Brændt straffe
75'
10
Anders K. Jacobsen
Mål
85'
10
Daniel Anyembe
Rødt kort

Daniel Anyembe får nok en ambivalent aften. 

Hans hold er gået videre til semifinalen i pokalturneringen, men han kan også se frem til karantæne, når Viborg skal spille de to semifinale-kampe. 

Det kan han, fordi han blev tildelt et rødt kort i lørdagens kvartfinale-opgør mod Vejle Boldklub. 

- Jeg spiller bolden tilbage til Lucas Lund, og så går Anders K. Jacobsen på kroppen af mig. Der er selvfølgelig kontakt. Jeg har lidt fat i ham, men jeg synes, at det er ultrakort tid. 

- Jeg synes ikke, at det er nok til, at dommeren skal dømme for en forseelse. Jeg er uenig i dommen, og det siger jeg også til dommeren, fortalte Anyembe til Bold efter kampen. 

Han ser dog også indad. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Anyembe så rødt: Jeg synes, den er tynd
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

- Men man kan jo sige, at jeg giver ham chancen for at dømme den. Så det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. 

En vigtig detalje er, at der ikke er VAR i pokal-kvartfinalerne, da Esbjerg er med i turneringen. 

Reglen er, at hvis der er et hold med fra de lavere rækker, der ikke spiller med VAR normalt, så skal der ikke være VAR i kampene. Og det er altså tilfældet i pokalens kvartfinaler. 

Anyembe reflekterer derfor over, om dommen var blevet omgjort, hvis der havde været VAR til kampen. 

- Det skal jeg ikke kunne sige, men jeg er ret sikker på, at de havde kigget på den. For jeg synes, den er tynd. 

- Det kan godt være, at VAR havde hjulpet mig i dag. Men man kan også sige, at jeg måske skulle have været klogere og ikke give ham chancen for at dømme den.  

- Sådan er fodbold. Vi spiller efter reglerne og under de omstændigheder, der nu er. Overordnet set skal jeg bare være klogere, fortalte forsvarsspilleren.

Tiden må vise, om Viborg appellerer dommen, så Anyembe kan deltage i de to semifinaler mod en endnu uvis modstander.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

VB

1 - 0

VFF

75'
00
Christian Gammelgaard
Brændt straffe
75'
10
Anders K. Jacobsen
Mål
85'
10
Daniel Anyembe
Rødt kort
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce