2024-09-03 22:00:09

Brønshøj duftede sensationen: Der gik vi all in

Brønshøjs sportschef Thomas Ibsen havde svært ved at få armene ned, da Bold snakkede med ham kort efter klubbens kæmpe pokaltriumf. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 6. runde

FT

YBO

0 - 0

BRØ

Brønshøj havde egentlig tænkt sig at spare spillere til den vigtige 3. divisionskamp i weekenden mod Young Boys.

Så planen var klar. Holdets profiler skulle pilles ud i pausen eller i hvert fald i løbet af anden halvleg i tirsdagens kamp i Oddset Pokalen mod Vejle.

Der var bare lige et problem.

Hvepsene var ved pausen foran 1-0. På hjemmebane foran 1300-1400 tilskuere. Og så blev taktikken ændret.

Det fortæller klubbens sportschef Thomas Ibsen til Bold.

- Der går vi all in.

Klubben satsede. Gik all in. Og det magiske skete.

Brønshøj vandt efter kæmpe straffedrama i pokalen og sendte Superliga-klubben Vejle ud i mørket.

- Når man bruger så mange kræfter på noget, at man også får noget output. Det er så vildt. Og så på den her hjemmebane. Det giver os bare…

- Vi ligger med næsten 1000 tilskuere i snit i turneringen. I dag (tirsdag, red.) er der 1300-1400 fans. At vi kan give dem det her, det er bare fedt.

- Og Jeg synes ikke bare, at vi står og parerer. Vi spiller, tør holde på bolden, lyder det fra Brønshøj-chefen.

Straffetriumfen er nærmest vild nok i sig selv. Men det bliver kun endnu vildere.

I stort set hele den forlængede spilletid spillede hjemmeholdet med en mand i ’undertal’.

- Vores forsvarsspiller Jonas Idris står nærmest bare i midtercirklen og kan ikke bevæge sig. Han har krampe, er skadet og alt muligt, men vi har brugt vores ekstra udskiftning.

- At vi så alligevel kører den hjem, det er fantastisk.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Hjem blev den kørt. Tredje runde i Oddset Pokalen venter – og kort inden Brønshøj sendte Vejle ud, havde Frem gjort det samme ved Lyngby.

Og det efterlader ingen tvivl om, hvem Thomas Ibsen og co. nu gerne vil møde.

- Det er klart. Det kunne være fedt at få Frem hjemme. Ellers FCK eller Brøndby på hjemmebane, slutter Ibsen, der fortæller, at triumfen naturligvis skal fejres med en – måske to øl.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 6. runde

FT

YBO

0 - 0

BRØ

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce