Victor Froholdt nyder stor succes i FC Porto.
Han blev i seneste sæson portugisisk mester og kåret som både Årets Spiller og Årets Unge Spiller i den portugisiske liga.
Derudover blev han også kåret som Årets Fodboldspiller i Danmark samt hædret som Årets Komet af Bold.
Torsdag er Golden Boy-listen blevet opdateret, og her er der endnu mere personlig succes for den tidligere FC København-spiller.
Han bevæger sig fra syvendepladsen til sjettepladsen på listen, og han er nu foran spillere som Endrick i Real Madrid samt Bournemouths Kroupi Jr. og Rayan.
The newly updated Golden Boy Top 100 has arrived. Developed with our partner Transfermarkt, the ranking tracks the performance of the best U21 players in European leagues. Here’s the new top 10! 🏆#GoldenBoyAwards#GoldenBoy2026#GBFBIndex#Transfermarkt#tuttosport pic.twitter.com/22grudOtNV
— Golden Boy (@GoldenBoyAwards) August 13, 2026
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er en pris, der bliver uddelt af europæiske sportsjournalister. For at være aktuel til prisen skal alle nominerede være under 21 år og samtidig spille på højeste europæiske niveau.
Pau Cubarsí topper listen, mens Lamine Yamal er på andenpladsen.
Victor Froholdt tog portugisisk fodbold med storm efter sidste sommers skifte fra FC København til FC Porto.
Derfor er der allerede blevet spekuleret i et muligt skifte for den unge danske landsholdsspiller.
Newcastle skulle efter sigende være blandt bejlerne og har angiveligt allerede kontaktet Froholdts bagland for at afsøge muligheden.
Den 20-årige midtbanespiller er dog fuldt ud dedikeret til Porto og har ikke travlt med at forlade klubben, lyder det fra A Bola.

Seks Superliga-profiler på rampen
Ugens Suppe | Afsnit 5Det bliver ikke til Champions League for AGF, da Jakob Poulsens tropper tirsdag blev sendt ud af turneringen efter et 0-4-nederlag på udebane mod Sabah. Vi runder de danske hold i Europa.
Læs mere
FC Porto
Portugal Primeira Liga
Danmark

































