Tyler Adams var angiveligt rejst til London, efter at Chelsea havde aktiveret midtbanespillerens frikøbsklausul.
Flere medier skrev efterfølgende, at handlen kollapsede, og nu har den 24-årige amerikaner fundet en ny klub.
Bournemouth bekræfter nemlig, at man har købt midtbanespilleren i Leeds og udstyret ham med en femårig aftale.
- Vi er glade for at have hentet Tyler til klubben, og han er en spiller, vi har beundret i lang tid.
- Det er blevet bredt dokumenteret, hvor meget hans talenter er blevet anerkendt i dette transfervindue af andre klubber, så at få ham til at skrive under for Bournemouth viser den ambition, vi har som klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tyler er en spændende spiller, som har masser af erfaring for en spiller på kun 24 år, og vi ser frem til at arbejde med ham, for vi ved, at han vil være en god tilføjelse til vores trup, siger Bournemouth-direktør Neill Blake.
Adams nåede i alt at spille 26 kampe for Leeds. Tidligere har den amerikanske landsholdsspiller optrådt 106 gange for RB Leipzig.
Angiveligt lød frikøbsklausulen på 20 millioner pund.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Chelsea
Leeds
Bournemouth
Premier League



































