

Jacob Bruun Larsen var lørdag eftermiddag med i startopstillingen for Burnley, efter danskeren senest var bænket mod Newcastle.
Modstanderen var denne gang Brighton på udebane, og værterne fik allerede bolden i nettet efter ti minutters spil.
Charalampos Kostoulas scorede efter en god dybdeaflevering, men grækeren stod akkurat offside, da han foretog sit løb, hvorfor kassen ikke fik lov at stå.
Det gjorde imidlertid ikke så meget, for Brightons føringsmål kom en halv time inde i kampen.
Igen var Kostoulas på spil, da han mere eller mindre tilfældigt fik prikket Georginio Rutter fri til franskmandens andet Premier League-mål i indeværende sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Du kan se scoringen øverst i denne artikel.
Således var Burnley bagud med én ved pausetid, og det skulle blive endnu værre kort inde i anden halvleg.
Her sløsede gæsterne i defensiven, og det gav plads til Yasin Ayari, der eksekverede til 2-0 med en hård afslutning i lange hjørne.
Burnley kom tæt på en reducering nogenlunde halvvejs gennem de sidste 45 minutter, hvor den netop indskiftede Loum Tchaouna headede på overlæggeren efter et hjørnespark, men ind ville læderet ikke.
I takt med, at alt tydede på en Brighton-sejr, kunne man så skifte Pascal Groß ind til et vaskeægte lyncomeback.
Tyskerens retur til The Seagulls blev bekræftet fredag, og allerede lørdag fik midtbanespilleren altså sin anden debut for klubben.
Han deltog i en slutfase, som fortsat bød på Brighton-dominans - bedst eksemplificeret ved et godt frisparksforsøg fra Maxim De Cuyper, der strøg på stolpen.
Det blev dog ikke til flere mål, og dermed må Burnley rejse tomhændet hjem fra en kamp, der bød på blot 55 minutters spilletid til Jacob Bruun Larsen.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
Gør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Burnley
Brighton
Premier League





































