2024-05-11 17:56:53

Burnley taber og rykker ned trods nyt Bruun Larsen-mål

Jacob Bruun Larsen leverede sin sjette sæsontræffer for Burnley, som skulle bruge en sejr over Tottenham for at holde liv i håbet om Premier League-overlevelse. Kampen sluttede 2-1 til Spurs, og Burnley rykker ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 37. runde

FT

TOT

2 - 1

BUR

25'
01
Jacob Bruun Larsen
Mål
32'
11
Pedro Porro
Mål
82'
21
Micky van de Ven
Mål

Det var skæbnens dag for Jacob Bruun Larsen og Burnley, som på Tottenham Hotspur Stadium skulle have tre point i håb om overlevelse i Premier League.

For værterne havde Pierre-Emile Højbjerg en bænkplads, mens Jacob Bruun Larsen vanen tro startede på kanten for gæsterne.

Det skulle vise sig at være en god disposition fra Vincent Kompany.

Den Hoffenheim-ejede dansker, som banker på til en plads i Kasper Hjulmands EM-trup, havde scoret tre mål i sine forgangne otte kampe for The Clarets, og det skulle også blive til et fjerde mål i kamp nummer ni.

Målet blev sat op i et skandinavisk samarbejde med Sander Berge, som vandt en bold midt på banen og fandt danskeren, som løb fri bag Spurs-bagkæden.

1-0 og håbet levede for Burnley, hvis mål var kulminationen på en medrivende åbning, der bød på store chancer til begge klubber.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Burnley taber og rykker ned trods nyt Bruun Larsen-mål
Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix

Det gjorde det imidlertid ikke i mange minutter, for Pedro Porro ville også vise sig frem for Spurs.

Den spanske højreback tog en tur fremad fløjen blot syv minutter efter Bruun Larsens føringsmål, og den tur sluttede med en bold i nettet bagved Arijanet Muric.

1-1 var også stillingen, da der blev fløjtet til pause et lille kvarter senere ovenpå en spændende første halvleg.

Frustrerede Spurs fik hul på bylden

Lidt efter lidt overtog Tottenham momentum af kampen, og efter pausen var værterne det dominerende hold.

Dejan Kulusevski måtte se sin chance blive afvist efter en god times spil, og 10 minutter senere var det Brennan Johnson, som kampen havde store chancer, der brændte en kæmpe mulighed alene ved bagerste stolpe.

Det hele spidsede til i Burnley enden, hvor målmand Muric var på overarbejde og heroisk reddede Pape Matar Sarrs chance, men 10 minutter før tid gik den ikke længere.

Micky van de Ven kom igennem og fik en pasning fra James Maddison, og den kunne hollænderen trække forbi en mand med sin førsteberøring, før han klaskede den fladt i nettet til stor jubel for det hårdtprøvede hjemmepublikum i London.

Målet affødte endnu mere pres fra Spurs, og Muric diskede op med en ny feberredning, da Cristian Romero stangede på mål kort før slutfløjt.

Følelserne sad udenpå tøjet for Burnley, og det bevidnede en situation med en frustreret Lorenz Assignon til sidst.

Franskmanden gik klodset i græsset i hvad, der lignede et solouheld, og efterfølgende ville han ikke på benene igen, men gestikulerede i stedet vildt ud mod sidelinjen og publikum.

Det var uvist, hvad hans præcise frustration gik ud på, men han spildte dyrebare sekunder for Burnley, som på dette tidspunkt i kampen havde umenneskeligt kort tid til at skabe et mirakuløst comeback.

Det var dog tættere på et 3-1-mål til Tottenham end mål fra Burnley, og det sluttede med en sejr til Spurs, som sender Burnley retur til The Championship efter en enkelt sæson i den bedste engelske række.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 37. runde

FT

TOT

2 - 1

BUR

25'
01
Jacob Bruun Larsen
Mål
32'
11
Pedro Porro
Mål
82'
21
Micky van de Ven
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce