Lørdag fik Chelsea besøg af Fulham.
Enzo Marescas tropper tog den forventede sejr, men det var ikke uden problemer.
Fulham kom nemlig foran. I hvert fald i et kort øjeblik.
Josh King sendte gæsterne foran, men målet blev efter et VAR-tjek annulleret, fordi det blev vurderet, at Rodrigo Muniz begik frispark på Trevoh Chalobah kort før scoringen.
Det var forkert. Det erkender PGMOL-chef, Howard Webb, nu. Det gør han i programmet Match Officials Mic'd Up.
- Det var ikke kontroversielt. Det var forkert.
- Vi har fastlagt nogle principper for, hvordan vi dømmer i Premier League, og hvordan vi bruger VAR.
- De er baseret på en høj tærskel for at straffe kontakt, for at fremme spillets flow, rytme og tempo.
- Vi har også fastlagt, at der skal en del til for at få en VAR-intervention.
- I denne situation blev den vejledning ikke fulgt korrekt. Der blev begået en fejlvurdering af de dommere, der var involveret, omkring hvordan kontakten mellem Muniz og Chalobah opstod.
- Dommene blev alt for fokuserede på selve kontakten, uden at se på hele konteksten for, hvordan den skete, siger han.
Chelsea endte med at vinde kampen 2-0.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

Chelsea
Fulham
Premier League






























