Borja Mayoral har det meste af sæsonen været skadet for Getafe.
Det har efterladt et hul på toppen i La Liga-klubben, som er i offensive problemer.
Bare 11 mål i 17 kampe har Madrid-klubben formået at score, og derfor skal der måske handles til januar.
Egentlig siger Angel Torres ifølge Marca, at han ikke bryder sig om transfers midt i en sæson, men selv om Mayoral skulle blive klar, vil klubben forstærke sig.
Tidligere har klubben nydt godt af tyrkiske Enes Ünal, der nu er i Bournemouth. Han var fra 2020 til 2024 involveret i 46 scoringer i 109 kampe i klubben, og i det engelske står han lige nu i skyggen af Evanilson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Måske er han efter en frisparksperle mod West Ham mandag dog nu på vej ind i varmen i det engelske - alligevel lægges der ikke skjul på fra Getafe-præsidenten, at man håber at hente Ünal til januar.
- Forhåbentlig - i mandags scorede han endda et mål.
- I fodbold er alt muligt, men det er svært, lyder det ifølge Marca.
27-årige Enes Ünal har i denne sæson spillet 214 minutter i Premier League for Bournemouth, hvor han har scoret to mål.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bournemouth
Getafe
Premier League


































