2025-10-05 19:24:27

Haaland gjorde det onde ved Brentford

En scoring fra Erling Haaland var nok for Manchester City, der tog en snæver 1-0-sejr over Brentford. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 7. runde

FT

BRE

0 - 1

MCI

9'
01
Erling Braut Haaland
Mål

Mikkel Damsgaard var med fra start for Brentford, mens Mathias Jensen indledningsvis måtte se til fra bænken, da Manchester City søndag kom forbi Gtech Community Stadium. 

Efter en åben start var det de lyseblå gæster, der kom i front efter kun ni minutters spil. 

Joško Gvardiol sendte bolden op på Erling Haaland, der satte Sepp van den Berg totalt til vægs på fysikken og efterfølgende sparkede City på 1-0. 

Du kan se målet øverst i denne artikel. 

Det så allerede godt ud for City, men halvvejs gennem første halvleg måtte Rodri så sætte sig i græsset med en skade. 

Den spanske midtbanespiller har været yderst uheldig med bentøjet den seneste tid, og her måtte han igen udgå, hvilket gav plads til Nico González. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Haaland gjorde det onde ved Brentford
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Du kan se video fra den ærgerlige sekvens lige her

Det var dog bestemt ikke til at mærke på City-holdet, at Rodri var udgået, for Pep Guardiolas tropper fortsatte i et meget højt tempo. 

Phil Foden kom til en kæmpemæssig chance efter en halv times spil, og ti minutter senere var det så Tijjani Reijnders, der blev afvist af en flot redning fra Caoimhín Kelleher. 

Det forblev ved 1-0 til City første halvleg ud, men Brentford havde langt fra lagt sig ned og burde have fundet en udligning kort efter pausen. 

Her blev Igor Thiago sendt afsted til en vaskeægte friløber, men Gianluigi Donnarumma kom flot ud af sit mål og afviste brasilianeren.

Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Bemærkelsesværdigt var det, at afslutningen var Brentfords første berøring i Citys felt i hele kampen op til da.

Hjemmeholdet var bestemt heller ikke meget på bolden i anden halvleg, men kom til et par halve chancer i ny og næ.

Det duftede dog aldrig af en udligning, og den kom heller ikke, hvorfor Manchester City kan rejse hjem fra London med en 1-0-sejr over Brentford.

Mathias Jensen ersattede Mikkel Damsgaard halvvejs gennem anden halvleg.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 7. runde

FT

BRE

0 - 1

MCI

9'
01
Erling Braut Haaland
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce