Burnley havde i allerhøjeste grad ryggen mod muren, da de gæstede Tottenham i næstsidste spillerunde af Premier League, hvor en sejr var et must.
Klubben var ellers kommet foran ved Jacob Bruun Larsen, men to mål fra Pedro Porro og Micky van de Ven havde vendt kampen på hovedet i slutminutterne.
Derfor gik holdet ind i tillægstiden med desperat brug for to mål ved stillingen 1-2.
Lorenz Assignon følte tilsyneladende selv, at han blev berøvet et straffespark i det 91. minut, da franskmanden gik i græsset efter en løbeduel med Heung-min Son.
Dommeren så ingen grund til at fløjte straffesparket, og det gjorde den 23-årige højreback så oprevet, at han blev liggende og tog sig til benet i lang tid - til stor forundring for holdkammerater og Vincent Kompany.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter et halvt minuts tid kom Dara O'Shea ned for at hive sin holdkammerat på benene, hvortil ireren blev skubbet væk.
Slutteligt gestikulerede Assignon voldsomt ud mod sidelinjen, at der burde blive tjekket for VAR, mens han blev tildelt en advarsel for sin opførsel.
Se den besynderlige hændelse i videoklippet i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Tottenham
Burnley
Premier League



































