Det har nærmest været en offentlig hemmelighed.
Men nu er det officielt, at Florian Wirtz skifter til Liverpool.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Den tyske offensivspiller kommer til fra Bayer Leverkusen på en lang kontrakt. Liverpool oplyser ikke den præcise længde, men flere medier peger på, at det er en femårig kontrakt, der løber indtil sommeren 2030.
Liverpool ender med at slå klubbens transferrekord for den tyske komet.
Prisen skulle angiveligt lyde på omkring 100 mio. pund, der betales nu, men prisen kan løbe helt op i 116 mio. pund inklusiv bonusser. Altså over en mia. kroner.
Skulle disse bonusser blive indløst bliver han den dyreste transfer i England nogensinde.
Florian Wirtz tilbragte 5,5 år i Leverkusen, hvor han spillede 197 kampe. Han lavede 57 mål og 65 assists.
Han debuterede for det tyske landshold i 2021 og står nu noteret for 31 kampe for 'Die Mannschaft'.
Nu venter Premier League, hvor han skal være med til at forsvare Liverpools mesterskab.
Det er anden spiller, Liverpool henter i Bayer Leverkusen denne sommer. Tidligere har de også købt den hollandske back Jeremie Frimpong.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Bayer Leverkusen
Premier League






































