Matt O’Riley skiftede i sommer fra Brighton til Marseille på en etårig lejeaftale.
Den danske landsholdsspiller kommer dog ikke til at fuldføre opholdet.
Mandag aften meddeler begge klubber således, at den 25-årige midtbanespiller vender tilbage til Premier League-klubben før tid.
Cheftræner Fabian Hürzeler glæder sig over, at han atter har danskeren til rådighed.
- Vi er glade for at byde Matt velkommen tilbage til klubben. Vi kender hans kvaliteter, og jeg tvivler ikke på, at han hurtigt vil falde tilbage i gruppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har haft et godt ophold i Marseille, hvor han spillede regelmæssigt både i den hjemlige liga og i Champions League, og vi tror på, at han kan have en positiv indflydelse på holdet i sæsonens anden halvdel, lyder det.
Matt O'Riley nåede 25 kampe i Marseille-trøjen med ét mål og seks oplæg til følge.
I Brighton har han kontrakt frem til sommeren 2029.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere
Marseille
Brighton
Premier League
































