2025-12-11 07:05:18

Rygtetid: PL-klub byder på Guendouzi

Her er den seneste udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 15. runde

FT

PAR

0 - 1

LAZ

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Sunderland byder på Guendouzi
Sunderland har afgivet et bud på Lazio-spilleren Matteo Guendouzi.

Det erfarer det italienske medie RadioSei. 

Ifølge mediet lyder buddet på omkring 25 mio. euro - knap 187 mio. kr. 

Det er for nuværende uvist, hvordan Lazio forholder sig til buddet, men ifølge RadioSei foretrækker Guendouzi i første omgang at afsøge sine muligheder andre steder end Sunderland.

Det forlyder dog, at han er villig til at lade døren stå på klem for The Black Cats, da han har et godt forhold til klubbens franske cheftræner Regis Le Bris. 

Netop Le Bris har tidligere udtalt, at han har en varm linje til den 26-årige landsmand. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: PL-klub byder på Guendouzi
Foto: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

Tidligere AaB-boss meldes på blokken i Juventus

James Gow blev i maj fyret som sportsdirektør i AaB.

Nu bliver den 36-årige englænder ifølge det italienske medie Tuttosport sat i forbindelse med det ledige job som sportsdirektør i storklubben Juventus.

Angiveligt skulle Gow være en varm kandidat, da han har en relation til klubbens administrerende direktør, Damien Comolli, fra deres fælles tid i Liverpool.

Mediet melder intet om, hvorvidt der er konkrete forhandlinger i gang mellem parterne. 

Siden afskedigelsen i AaB har Gow stået uden job.

Celtic vil hente Schmeichel-konkurrent

Kasper Schmeichel kan se frem til konkurrence i Celtic-målet, når transfervinduet åbner.

Ifølge Football Insider lurer Celtic på Manchester City-målmand Stefan Ortega til vinterens vindue. 

Hans kontrakt med Man City udløber til sommer, og han indgår ikke i Pep Guardiolas langsigtede planer for holdet.

Celtic overvejer at hente en målmand på grund af usikkerhed om Kasper Schmeichels fremtid.

Danskeren har kontraktudløb efter indeværende sæson. 

Sidste uges rygter

Raphinha fristet af Saudi

Raphinha har ad flere omgange været rygtet mod en lukrativ tilværelse i Saudi-Arabien.

Barcelona-stjernen har kontrakt til sommeren 2028, men det er langt fra sikkert, at han bliver så længe, lyder det nu i en melding.

Journalist Xavi Campos fortæller nemlig i radioprogrammet Barça Reservat, at Raphinha godt kan ende med at rykke til saudiarabisk fodbold til sommer.

Brasilianeren vil angiveligt gerne have VM med, mens han stadig er på kontrakt i Catalonien, men efterfølgende kan det ende med et skifte væk.

Campos fortæller sågar, at Raphinha har en aftale med Barcelonas sportsdirektør, Deco, der lyder på, at han kan få lov at tage til Saudi-Arabien efter VM, hvis han ønsker det.

Cifuentes nærmer sig fyring
Martí Cifuentes har slet ikke fået gang i sit Leicester-mandskab i indeværende sæson.

Klubben, der rykkede ned fra Premier League til Championship efter den forgangne sæson, huserer i skrivende stund yderst skuffende som nummer 15 i den næstbedste engelske række.

I midtugen indkasserede Leicester så et smerteligt 0-3-nederlag til Southampton, og det har for alvor skabt panderynker.

Nu skriver Football Insider, at klubbens ledelse kraftigt overvejer at stikke Cifuentes en fyreseddel på baggrund af de dårlige resultater.

Begrundelsen er angiveligt, at man frygter at falde endnu længere ned i tabellen, hvor oprykning allerede ligner en misset mission.

43-årige Martí Cifuentes har ellers kontrakt med Leicester helt til sommeren 2028.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 15. runde

FT

PAR

0 - 1

LAZ

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce