Det kom som lidt af et chok, da Manchester Uniteds Lisandro Martinez onsdag blev udtaget til Argentinas landshold.
Her indgik den ellers skadede forsvarsspiller på listen over de spillere, som skal med til USA til testkampene mod El Salvador og Costa Rica i slutningen af marts.
Siden en kamp i starten af februar mod West Ham har Lisandro Martinez været meldt ude i otte uger med en knæskade, og han skulle derfor først være klar til kamp mod Brentford den 30. marts.
Det er dog heller ikke tanken fra den argentinske landstræner Lionel Scaloni, at den 26-årige United-stopper skal i aktion på turen til det amerikanske.
Tankerne er nemlig allerede på Copa America, der spilles til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her er Martinez en del af planerne, og derfor vil Scaloni have ham til at færdiggøre sin genoptræning på landsholdsturen.
På den måde kan de fleste af spillerne samles, inden det til sommer går løs til slutrunden, der afholdes i USA.
Lisandro Martinez spillede i sidste sæson en vigtig rolle for Manchester United, hvor han blev noteret for hele 45 kampe.
En fodskade i starten af denne sæson har dog holdt ham ude til januar i år, hvor han altså bare nåede fire kampe, inden knæskaden uheldigvis indtraf.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League
Argentina





































