2025-07-15 07:25:00

United-fan dømt for overfald på Jack Grealish

Alfie Holt, en Manchester United-fan, er blevet kendt skyldig for vold efter at have slået Manchester Citys Jack Grealish i ansigtet efter et derby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MUN

0 - 0

LEE

En Manchester United-fan har erklæret sig skyldig i en tiltale om overfald mod Manchester Citys Jack Grealish efter en episode, der fandt sted 6. april.

United-fanen, Alfie Holt, valgte dengang at slå Grealish i ansigtet efter en konfrontation mellem de to.

20-årige Holt er blevet idømt en karantæne på tre år, hvor han ikke må tage til fodboldkampe i England. Han skal også betale en bøde på i alt 2150 kroner, som blandt andet tæller sagens omkostninger.

Han har desuden mistet sit sæsonkort til Manchester United, skriver BBC.

– Jeg havde ikke forventet, at Grealish ville sige, hvad han sagde til mig, og jeg reagerede. Jeg fortryder det. Det er alt, udtalte Alfie Holt i retten efter sin dom.

Der opstod en konfrontation mellem Holt og Grealish efter Manchester-derbyet, da City-spillerne forlod banen og gik ned mod spillertunnellen på Old Trafford.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -United-fan dømt for overfald på Jack Grealish
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

En række United-fans og Holt skulle have kritiseret Grealish, som så valgte at komme retur fra spillertunnellen for at svare igen.

I en vidneforklaring fortalte Grealish til politiet, at han ikke kunne høre, hvad Holt råbte på grund af støjen fra lægterne, så han gik hen mod ham og forsøgte at tage en samtale.

Ifølge Holt skulle Grealish have fornærmet ham. Holt blev angiveligt kaldt 'little ugly wanker', og det kvitterede Manchester United-fanen med at slå City-stjernen i ansigtet.

Anklager Shazia Aslam fortalte i retten, at Grealish ikke fik skader af episoden, mens Holt desuden blev anholdt kort tid efter ude foran Old Trafford.

– Den tiltalte bruger vold mod en spiller. Spillere er ekstremt sårbare over for denne type adfærd og skal beskyttes, udtalte Shazia Aslam desuden ifølge BBC Sport.

Ved domsafsigelsen blev der nævnt, at der var nødt til at være en "straf og afskrækkelse" for den slags adfærd.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MUN

0 - 0

LEE

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce