Martin Jørgensen er nu i sine sidste måneder som fodboldekspert på Viaplay.
Torsdag bekræftede den 50-årige ekspert til Bold, at han ikke får forlænget sin kontrakt med streamingstjenesten.
- Det er Viaplays beslutning. Jeg vil gerne have fortsat, men kontrakten udløber, og så valgte de ikke at forlænge den, forklarede han blandt andet.
Til Bold begrunder Viaplays fodbold- og redaktionschef Benjamin Munk Lund beslutningen om ikke at forlænge samarbejdet med Martin Jørgensen.
- Vi har været meget glade for samarbejdet med Martin Jørgensen, som har været med i mere end ti år. Han har gjort det rigtig godt, og derfor har vi forlænget aftalen med ham flere gange.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu skulle vi vurdere, om vi skulle gøre det igen. Vi er kommet frem til, at vi gerne vil give os selv muligheden for at sammensætte holdet på en lidt ny måde.
Kan du uddybe, hvilken holdsammensætning I gerne vil sætte?
- Det skal vi nok fortælle om, når der måtte være noget konkret. Men det er der ikke nu.
Planlægger I at foretage flere udskiftninger på holdet?
- Det har jeg ingen kommentarer til.
Til februar har Martin Jørgensen været på Viaplay i elleve år.

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit
Hattrick | Afsnit 5Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.
Læs mere
Premier League





























