Tochi Chukwuani har fået styr på fremtiden.
Den 22-årige dansker har nemlig foretaget et skifte fra Sturm Graz i Østrig til Rangers FC i Skotland.
Det oplyser begge klubber på deres hjemmesider.
Tochi Chukwuani har fået en kontrakt for de næste 3,5 år i Rangers. Han skulle ifølge Sky Sports være blevet købt for omkring 37 mio. kroner.
- Jeg er virkelig spændt. Rangers er en kæmpe klub, og jeg kan ikke vente med et høre brølet på Ibrox (Rangers' stadion, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en historisk klub med en stor fanbase. Der er store forventninger, og det er noget, man som fodboldspiller gerne vil spille foran.
- Det giver motivation i hver weekend til at give sig 100 procent og gøre, hvad du kan for at give et smil på læberne af folk, siger Tochi Chukwuani til Rangers' hjemmeside.
Danskeren har været i Sturm Graz siden sommeren 2024, men nu tager han altså skridtet videre. Han nåede at spille 62 kampe for den østrigske klub.
Forinden var han i Lyngby BK og FC Nordsjælland.


Rangers
Sturm Graz
Premiership






























