

Der er kommet mere ro på OL's fodboldturnering, efter de vanvittige scener fra åbningskampen mellem Argentina og Marokko.
Siden har Argentina sejret mod Irak, mens Marokko blev besejret af Ukraine, og dermed var alt åbent forud for sidste runde, hvor tre lande havde tre point.
Ukraine mødte Argentina i Lyon, og det blev en kamp på verdensmestrenes præmisser.
Argentina vandt med 2-0 på mål af først Thiago Almada med et flot langskud i begyndelsen af anden halvleg, efterfulgt af et sent mål fra Claudio Echeverri til 2-0 fra tæt hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Marokko stod overfor Irak i den anden afsluttende kamp, som blev spillet i Nice.
Her var der ingen slinger i valsen fra de nordafrikanske Atlas Lions, som besejrede Irak med 3-0 på mål af Amir Richardson, Soufiane Rahimi og Abde Ezzalzouli før pausen.
De to første mål blev scoret før pausen i det lille felt, mens Ezzalzoulis var et flot langskudsmål fra kanten af feltet.
Dermed er Marokko videre på en førsteplads foran Argentina trods identisk målscore for de to hold, da Marokko som bekendt vandt åbningskampen med 2-1.

Sommer OL
Argentina U23
Irak U23
Marokko U23
Ukraine U23































