




Atletico Madrid skulle søndag aften op mod Villarreal i La Liga, i en kamp hvor begge mandskaber skulle forsøge at følge op på sejre i første runde.
Efter bare 30 sekunder var Alvaro Morata tæt på at gøre det til 1-0, da han tog en bold ned og helflugtede den på mål, men bolden blev reddet af Geronimo Rulli, og så var flaget oppe.
En halv time senere havde Villarreal så bolden i nettet, da et indlæg fra Dani Parejo blev forlænget af Juan Foyth til Gerard Moreno, men målet blev underkendt.
Det skyldtes, at Moreno først hamrede den på overliggeren og siden brugte hånden til at hjælpe bolden i mål på riposten.
Annulleringen betød, at de to hold gik til pause ved stillingen 0-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vanvidsredning fra Rulli og rødt til Molina
Atletico Madrid kom ud med blod på tanden til anden halvleg, hvor Joao Felix var tæt på ad to omgange indenfor de første 20 minutter af halvlegen.
I stedet var det Villarreal, som et kvarter før tid kunne udnytte usikkerhed i Atletico-forsvaret til at gøre det til 1-0 ved Yeremy Pino.
Spanieren var hurtigt over en bold, som blev lagt helt forkert tilbage af Nahuel Molina, og så kunne Pino samle bolden op og hamre den fladt i det fjerne hjørne.
Målet ruskede op i Atletico, som få minutter senere burde have bragt sig tilbage i opgøret, havde det ikke været for Geronimo Rulli i Villarreal-buret.
Først headede Matheus Cunha bolden på overliggeren, og returen dumpede ned for fødderne af Carrasco, hvis afslutning fra klos hold kun blev stoppet af en vild refleksredning af Rulli.
Bolden var ikke mange millimeter fra at krydse stregen fuldkommen, men mållinjeteknologien gav ikke det nødvendige bip for at godkende målet.
Til slut affødte Atleticos pres, at der var plads i bagkæden for Villarreal, og særligt Gerard Moreno fik en kæmpechance alene med målmanden i tillægstiden, men han brændte efter en sen tackling.
Dramaet fortsatte i tillægstiden, da skurken Molina fik en direkte udvisning for to eftertacklinger på Alex Baena, som han skubbede hårdt i ryggen i frustration.
Den udvisning skabte uro hos Atletico, som fortsat jagtede udligningen, og derfor kunne Moreno gøre det til slutresultatet 2-0 i overtiden, hvilket han fejrede hånligt overfor hjemmeholdets fans til skærmydsler fra spillerne.
Kort efter blev der fløjtet af, og Emerys tropper kunne tage et stort resultat med sig hjem.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Atletico Madrid
Villarreal
La Liga





































