Sidste sommer hentede Ajax Lucas Ocampos på en lejeaftale i Sevilla.
Den 28-årige argentiner fik aldrig sit store gennembrud i Ajax, og vendte derfor hjem til Sevilla i januar.
Ocampos blev indskiftet i de første fire kampe for Ajax i Æresdivisionen, men sad siden da udelukkende på bænken, eller også var han slet ikke en del af truppen.
I et interview med Relevo åbner den argentinske angriber nu op for sin tid i det hollandske, som var præget af en mangel på respekt fra Ajax' side af.
- Selvfølgelig føler jeg mig uretfærdig behandlet. Jeg har aldrig bedt om særbehandling, men blot en smule respekt, udtaler Ocampos til Relevo.
- De kan sige tusind ting om mig, men jeg har altid været professionel. Jeg brokkede mig aldrig, og jeg har aldrig skændtes med nogen som helst.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg var professionel indtil den sidste dag.
I sin tid i Amsterdam blev det i alt til lidt over 90 minutters spilletid på seks måneder for Ocampos, dertil hverken scorede eller assisterede han.
Problemet, mener Ocampos, er, at Ajax er præget af en række interne problemer, som i sidste ende gik ud over ham.
- I sidste ende var det mig, som skulle betale prisen for deres interne problemer.
- Jeg gik fra Sevilla til en seriøs og historisk klub som Ajax. Alle kender til Ajax historiske succeser.
- Den manglende professionalisme er derfor en smule underlig, afslutter Lucas Ocampos.
Siden argentinerens retur til det spanske har Sevilla kvalificeret sig til Europa League-finalen, hvor de møder Jose Mourinhos Roma d. 31 maj.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Ajax
Sevilla
La Liga



































