La Liga -Sociedads nye mand sikrede uafgjort mod Atletico
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-09-03 20:37:12
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Sociedads nye mand sikrede uafgjort mod Atletico

Real Sociedads Umar Sadiq sørgede for uafgjort 1-1 hjemme mod Atletico Madrid, som ellers havde taget føringen tidligt ved Alvaro Morata i første halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 4. runde

FT

SOC

1 - 1

AMA

5'
01
Álvaro Morata
Mål
55'
11
Umar Sadiq
Mål

Real Sociedad og Atletico Madrid havde inden det indbyrdes opgør lørdag aften i La Liga lige mange point efter to sejre og et nederlag hver i sæsonens første tre kampe.

Derfor var der lagt op til en lige affære på Reale Arena.

Gæsterne fik en drømmestart, da Alvaro Morata allerede efter fem minutter scorede til 1-0, efter at en lidt tilfældig bold endte ved hans fod, så han kunne score i et tomt net.

Det fik imidlertid hjemmeholdet ud af startblokken, som herefter skabte et par fine muligheder ved først David Silva og siden Mikel Merino.

Det lykkedes dem dog ikke at udligne i en god periode efter Atleticos mål, og så var det i stedet Morata, der udbyggede til 2-0.

Ellers det troede han og Atletico længe, men målet blev til sidst underkendt efter en VAR-gennemgang, og så var opgøret stadig i live.

Jose Gimenez kom herefter millimeter fra at bringe gæsterne foran med to alligevel fem minutter før pausen, da han langt ude fra bragede på kassen mod det ene målhjørne.

Alex Remiro fremførte dog en feberredning og holdt stillingen på 0-1, hvilket kort inde i anden halvleg viste sig yderst vigtigt.

Her kom nyerhvervelsen Umar Sadiq nemlig til sin ret, da han blev serviceret med et højt indlæg, som han kunne møde ved bagerste stolpe, hvorfra han udlignede sikkert til 1-1 tæt under mål, uden Jan Oblak kunne gøre noget ved det.

Med et kvarter igen testede Gimenez nok engang Remiro i målet – denne gang med et hovedstød – men endnu engang trak målmanden det længste strå og klarede forsøget.

Kampen bød herefter ikke på så mange flere store chancer førend i den døende overtid, da Joao Felix sendte Remiro ud på endnu en flyvetur – men målmanden klarede igen, og det endte med at sikre hjemmeholdet det ene point ved slutfløjt.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 4. runde

FT

SOC

1 - 1

AMA

5'
01
Álvaro Morata
Mål
55'
11
Umar Sadiq
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce