


Almeria har fået en forfærdelig start på La Liga-sæsonen.
Efter de ti første kampe var det nemlig kun blevet til tre uafgjorte og hele syv nederlag.
Hjemme på Estadio de Ios Juegos Mediterraneos skulle de derfor forsøge at hente sæsonens første sejr, da Las Palmas kom på besøg.
Det var dog gæsterne, som først kom i gang, da Munir El Haddadi satte foden på et indlæg fra Marvin efter 23 minutter, og så var Las Palmas i gang.
Almeria gav dog ikke op, da hjemmeholdet leverede en god kamp med flere chancer. Skarpheden mangler dog i flere omgange, men i slutningen af anden halvleg kom målet så.
Efter 73 minutter blev Largie Ramazani spillet fri på venstrekanten, og så gik det stærkt. Han fik nemlig driblet to mand i feltet, inden han sendte bolden ind i netmaskerne med højreskøjten.
Et flot mål af Almeria, som nu var på vej mod et tiltrængt point.
Det går dog slet ikke Almerias vej i denne sæson, og det gjorde det heller ikke lørdag, da Sory Kaba stemplede ind i opgøret.
I det 94. minut blev der slået en bold i feltet, hvor indskiftede Kaba var faldet til jorden og appellerede til dommeren. Han var dog hurtigt på benene igen, da han så, at bolden lå lige foran ham.
Den tidligere FC Midtjylland-bomber viste her klassen og smaskede bolden ind i netmaskerne til 2-1, som også endte med at blive kampens resultat.
Det betyder, at Las Palmas er på 14. pladsen i La Liga med 14 point og med tre op til de europæiske pladser, mens Almeria er bundprop.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Las Palmas
Almeria
La Liga

































